Fantastisk dag ved Sluseholmen

Efter gaveræs og opgaveskrivning hen over julen var det på sin plads med en fisketur, turen idag gik til Kalvebodeløbet og Sluseholmen. Det varme vejr var perfekt til jagt efter storbyens ørreder! Jeg ankom til stykket ved kalveboderne omkring kl. ti, her blev en Salty wobler 18gram i rød og sort sat på fletlinen. Efter 1,5 times fiskeri med meget grøde på krogen gav jeg op og fortsatte ind til Slusen. Strømmen gik stille og roligt ind mod byen, og jeg lavede opstrømskast på omkring 45grader og lod wobleren gå dybt og langsomt. Efter 10 minutters fiskeri blev 7måneders havørredtørke forvandlet til tunge rusk for enden af linen, og en mørk ørred lå og rullede i overfladen 15 meter  ude! Jeg fightede fisken hurtigt mens jeg fumlede mit videokamera frem så jeg hurtigt efter landingen, kunne holde den foran kameraet og få et billede. Efter et par minutters figth blev fisken hurtigt afkroget, filmet og genudsat. Fisken var omkring 50-60 cm med flot kæbekrog, sikke en fisk!
Flot farvet havørred fra Slusehomen

Kort efter skiftede jeg plads til stensætningen ved bådbroen, og efter bare 5minutter spottede jeg en følger, og krogede i næste kast endnu en havørred i gydedragt der dog stod af bare 20 sekunder efter, øv! Lidt efter blev endnu en havørred kroget, denne gang en ilter sølvblank fisk på lidt under målet, fisken lavede flotte luftacrobatikker men afkroger også sig selv 1 meter før land.

Lidt over middagstid skiftede strømmen retning, og herefter sker der ikke det store i et par timer. Fiskene tvinges til at skifte plads når strømmen skifter, og bagefter var de bare ikke til at finde! Først længere henne på eftermidagen kunne en flot sølvblank på 41cm ikke stå for den sortrøde wobler, den leverede en fin kort figth og kom med hjem, endelig frisk havørred til aftensmad! Dagen sluttetede af med en sølvblank undermåler, sikke en dag!

Skulle jeg komme med råd til fiskeriet i området på denne tid, skulle det være at fiske langtsomt og dybt, dette kan gøres ved at lave skrå optrømskast med mange spinstop. Også tværstrømskast hvor jeg lader agnen følge med helt rundt, med minimal indspinning, har jeg også brugt. Generelt er der meget grøde i vandet, og derfor er det en god ide at fiske med enkeltkroge, her er der ikke lige så stor chance for at grøden hænger ved. De lokale ved Sluseholmen har utrolig stor viden omkring hvor og hvordan man fisker strømmen, og de plejer ikke at stå i vejen for at give et par gode råd!



Sølvblank vinterørred på 41cm fra Slusen 

Kommentarer