tirsdag den 28. februar 2012

Sluseholmen det seneste stykke tid

Siden det forholdsvise gode fiskeri ved Sluseholmen i Januar, indtil kulden kom, har jeg haft et par ture til Sluseholmen. Da det var koldest, og det meste af den danske kyst var lagt på is var der stadig "fiskbart" vand ved Slusen. Men da der ikke var andet frit vand i i miles omkreds blev Slusen også til opholdssted for mange fugle (blishøns, skarv osv.) Fiskeriet var mildest talt dødt hvad fisk angår, selvom jeg lagde rimeligt mange timer der ude var der intet at komme efter! Jeg fiskede de fleste fiskbare steder der ude, også langs iskanterne, men intet var der at hente. De fisk der har måttet være i Slusen på dette tidspunkt har ikke kunne finde meget ro, mens alle fuglene konstant dykkede mod bunden for at finde mad.

Sluseholmen i den danske "istid".


For et par uger siden kom den længe ventede varme, så da jeg tog der ud var det hugvillige blanke havørreder der prægede de positive fisketanker mens bussen kørte fra Bella Center mod Sjællandsbroen. Efter flere timers fiskeri over et par dage, måtte jeg dog erkende er der stadig ikke var meget at komme efter. Jeg snakkede jævnligt med fiskere der ude, og sidst mødte jeg en fisker der har brugt ufattelig mange timer omkring Københavns havn de sidste mange år, han mente at der stadig var is helt ude ved Køge bugt, og derfor trak havørrederne ikke ind mod København. Dette kan desværre true forårsfiskeriet ved Slusen, for hvis ikke der snart kommer ørreder til området, er der stor risiko for at de istedet svømmer ud i Køge bugt når foråret for alvor kommer.
Sluseholmen, en af de varmere aftener i Februar - desværre uden fisk!



1 kommentar:

  1. Slusen har det svært med at kaste fisk af sig men med lidt god vilje og en rigtig agn er det muligt, at komme til at fange pæne laksefisk men der skal affiskes grundigt og kreativiteten hvad angår at fiske sin agn rigtigt og ved den rigtige dybde..
    jeg har ikk selv været så god og heldig her på det sidste men det kan anbefales da man også kan få nogle smukke oplevelser med hjem og ellers kan en sludder med nogle af de lokale.
    knæk og bræk

    SvarSlet